Design af møbler efter mål

      Specialist i borde og reoler i rustfri stål


            Salg

Priser
Prisen for et møbel afhænger af stellets størrelse, kompleksitet og materialevalg.
Jo mere der skal svejses des højere omkostning er der til kleinsmeden. Hvis der er mange udskæringer, boringer, afslibninger o.lign. så tager konstruktionen også længere tid. Blankpoleret stål tager lang tid at lave, børstede overflader er hurtigere.
Der findes mange forskellige stål-kvaliteter, syrefast stål er den dyreste. Rustfri stål er fantastisk holdbar og den mest kendte. Den har en utrolig stærk bestandighed og styrke. Der findes mange standardprofiler i rustfri stål og mulighederne for overfladebehandling er talrige. Prisen bliver højere hvis ikke der skal anvendes eksisterende stålprofiler. Stål kan foldes, bøjes, valses og formes på mange måder og stadig bevare dets styrke, men den arbejdstid der går til formgivningen som er med til at afgøre prisen.
Eksklusive træsorter, specialbehandlede glastyper, specielle materialer og mængden deraf er også en vigtig faktor i prisudregningen.

Vi tager intet designer-gebyr, alle priserne er sat efter forbruget af arbejdstid og materialer. Stelbo bringer dine ideer til møbler frem i virkeligheden til den pris det koster at få dem fremstillet hos en professionel håndværker. Vi bruger kun kvalitetsbevidste virksomheder der arbejder seriøst med deres fag og fundamenterer sig i et solidt erfaringsgrundlag.

Eksempler på priser på spiseborde:       Spiseborde på Stelbo webshop

Eksempler på priser på sofaborde:       Sofaborde på Stelbo webshop

Eksempler på stelpriser:

1.   Bordstel i rustfri stål med 4 ben af 40x40mm, kanter i 25x25mm, 30mm forhøjning af bordben for at gøre toppen synlig i bordpladen, bredde 90cm, længde 180cm, højde 74cm. pris: ca. 5.000,- inkl moms.

2.   Bordstel lavet af store rustfri stålprofiler: 60x60 mm ben og 30x60 mm bordkantkant, bredde 90 cm, længde 150 cm med børstet overside, bordhøjde 74cm. Pris: ca. 4.900 kr inkl. moms.

Dertil kommer prisen for bordpladen og evt. arbejdsløn til montering.

Vi kan tilbyde nogle meget attraktive priser på bordplader i eksklusive træsorter som fx Maghoni, Jatoba, Iroko, wenge, kirsebær, Valnød, Merbau. Vores indendørs bordplader er hovedsageligt lavet af gennemgående stave, men der kan være undtagelser for enkelte træsorter.

Eksempler på priser for 'rå' indendørs bordplader i eksklusivt hårdttræ:

1.   Sipo Mahogni (30mm), længde 180cm, bredde 90cm med gennemgående stave, pris: 4.500,- kr inkl moms
2.   Kirsebær (30mm), længde 150cm, bredde 90cm, gennemgående stave, pris: 6.200,- kr inkl moms.

Eksempler på priser for udendørs bordplader i eksklusivt hårdttræ:

1.   Ipé (21mm), længde 180cm, bredde 90cm, 4 mm mellemrum, pris: 2.600,- kr inkl. moms.
2.   Cumaru (21mm), længde 150cm, bredde 90cm, 4 mm mellemrum, pris: 2.200,- kr inkl. moms.

Den samlede pris udregnes for hvert enkelt møbel pga. de mange kombinationsmulighederne for materialer og størrelser.


Levering
Leveringstiden afhænger af materialevalg.
Alle træplader og bordplader produceres efter mål og laves på bestilling så de passer 100% til det ønskede møbel.
Normal leveringstid for træ og stenbordplader er 3-4 uger, men der kan i visse tilfælde gå op til 5 uger for fremstilling af visse bordpladetyper.
Glasplader leveres efter 2-3 uger.
Produktionstiden for et stel er normalt max 3 uger fra bestilling.

Møblerne kan sendes med møbeltransport til den ønskede leveringsadresse, eller de kan afhentes hos Stelbo i Nibe.


Betalingsbetingelser
Vi opretter din bestilling på webshoppen, så der kan bestilles online og betales med dankort.
Ved kortbetalinger bliver betalingen først gennemført når varen afsendes
Forhandlere: Efter nærmere aftale.