|
Design af møbler efter mål Specialist i borde og reoler i rustfri stål |
|
|
Udskiftning af bordplade. De fleste borde med stel i rustfri stål kan få udskiftet bordpladen til et helt andet materiale. Et stilrent og klassisk stel med rette vinkler bliver aldrig umoderne og i rustfri stål kan det holde i flere generationer og fremstå flot med mange forskellige bordpladetyper, da stål passer godt sammen med mange materialer.
Find inspiration til din nye bordplade i billedgalleriet Har du et stel i rustfrit stål kan du selv bestemme om du vil bruge bordet indendøre eller udendørs. Du skal blot være opmærksom på at hvis bordpladen er lavet af træ, så er det ikke muligt at flytte bordet mellem ude og inde da vandindholdet i træet er betydende for hvad det kan tåle. En udendørs bordplade i træ vil ikke kunne tåle at stå i et opvarmet rum igennem længere tid. Træet kan risikere at revne, vride sig og komme helt ud af form. Et indendørs bord der gøres til et udebord kan evt nanoformeres for at beskytte stålet mest muligt. Skal bordet stå i hårdt belastet miljø som f.eks. i nærheden af saltvandskyster kan det være en fordel at anvende et stel i syrefast stål, eller være meget omhyggelig med at imprægneringen smøres på ved alle bordets samlinger. |